Nyt J.C Dahl billede
Glyptotekets samling af Dahl tæller nu syv
malerier. Der er ikke tale om en gengivelse af et præcist
geografisk sted men om et fantasilandskab — en genre Dahl
dyrkede meget i studieårene i Danmark fra 1811-17, hvor han
lavede variationer over landskaber i ”nordisk” eller
”sydlandsk” stil.
Pendant til Jens Juel
Billedet er desuden en pendant til et andet
landskabsmaleri i museets guldaldersamling, nemlig Jens Juels
(1745-1802) "Et landskab i sildig eftermiddags-belysning.
Bonden kommer tilbage fra byen, af glæde løber børnene ham i
møde", formentlig malet i 1780’erne.
Landskabstraditionen på Juels og Dahls tid
At male landskabsmalerier var på Juels og Dahls
tid ikke et spørgsmål om at gengive et eksakt landskab så
nøjagtigt som muligt, men om at gøre scener fra naturen
åndfulde og bevægende. Et såkaldt ”historisk”- eller
ideallandskab, bærer af et litterært eller moralsk indhold,
blev anset for at være finere end et naturalistisk
landskabsportræt eller værre endnu, et prospekt.
Inspiration fra udlandet
Det ovenfor omtalte landskabsmaleri af Jens Juels har blandt
andet sin kompositionelle oprindelse i pastorale-genren, en
variation over temaet landlig idyl, der særligt blev dyrket i
det franske akademiske landskabsmaleri fra 15-1600-tallet. At
Juel har fundet sin inspiration udenlands er ikke underligt.
Det var ikke blot akademisk tradition, men Juel må også
betragtes som grundlæggeren af det danske landskabsmaleri og
har således ikke haft danske forbilleder at forholde sig
til.
Juels og Dahls idyller
Dahl har formodentlig set Juels billede hos dets daværende
ejer, hofkleinsmed og møntsamler Georg Frederik Timm
(1746-1829) i København og altså aldrig mødt Juel, der døde,
før Dahl kom til København. Dahl er blevet fascineret af det
lille billede og har komponeret en inspireret, overbevisende og
selvstændig pendant. Han har som Juel skabt en idyl, hvor
mennesket lever et arbejdsomt, men bekymringsløst liv i
rammerne af en storladen, rolig og stemningsfuld natur, et
sandt Arkadien.
Perspektiv og menneskets lidenhed
Begge kunstnere har komponeret deres maleri ud fra et stort
træ, der ikke blot skaber perspektiv, men også understreger
menneskets lidenhed i forhold til omgivelserne. Og Dahl har som
Juel også valgt at vise, hvordan bonden sidst på dagen vender
hjem fra sin gerning.
I "Et landskab i sildig eftermiddagsbelysning…" har han
formodentlig været på markedet, i "Landskab med et stort træ
ved en flod" røgter han den lille husholdnings dyr. De to
værker er trods deres ligheder i stemning og indhold også meget
forskellige og komplementerer hinanden fint.
Guldalderens landskabsmaleri
Som brik i Glyptotekets samling af dansk landskabsmaleri fra
guldalderen spiller det nye Dahl-værk også en vigtig rolle. Det
viser i samspil med de øvrige 1800-tals landskaber
variationerne og udfoldelsen af det romantiske danske
landskabsmaleri. Juels landskaber og Dahls dialog hermed
inspirerede den næste generations kunstnere, der med Johan
Thomas Lundbye i front udfoldede det nationalromantiske
ideallandskab i al sin herlighed.
Det er i flere henseender således et lille nøglebillede, der
med denne erhvervelse er føjet til guldaldersamlingen. Værket
kan ses i guldaldersamlingen.
