Familier

Glyptoteket er også for familier. Her er oplevelser for både børn og deres forældre. Vinterhaven byder på palmer og guldfisk, og med jævne mellemrum er der skattejagt i kunstsamlingen.

Aktiviteter for børn

Glyptoteket tilbyder aktviteter for børn i skolernes vinterferie og efterårsferie. Programmet skifter hver sæson, og familier kan opleve alt fra børneværksteder til guidede ture. Hold øje med museets kalender for mere information. Aktiviteterne er gratis for børn og forældre, men voksne skal betale entré på museets betalingsdage.

Der er ligeledes gratis rundvisninger for børn hver søndag kl. 12 i perioden september til april under titler som ”Hvorfor har de ikke noget tøj på?” og ”Hvordan var det at være Farao?”. Se kalenderen for information om arrangementer eller bestil en privat rundvisning.

Klapvogne og barnevogne

Vognene skal parkeres udenfor, men klapvogne kan lånes på museet, ved henvendelse til personalet i indgangen. Bemærk, at flere af salene kun har adgang via trapper.

Mad og drikke

Café Glyptoteket har en børneplatte på menukortet og medbragt mad kan indtages ved langbordene i publikumsområdet i den lyse kælder.

Puslerum

Puslerum findes i stueetagen i Henning Larsens bygning.

Entré til museet er gratis for børn og unge under 18 år.

Åbningstider

Tirsdag – søndag kl. 11-17
Mandag lukket
Lukket flg. dage:
1. januar, 5. juni, 24. og 25. december.
Helligdage, højtider & særlige forhold

det sker

21. december 2014 kl. 15.15
24. december 2014 kl. 11.00
25. december 2014 kl. 11.00