Copenhagen Art Ensemble

Copenhagen Art Ensemble: Improvisationer i Vinterhaven

Copenhagen Art Ensembles vision er at spille eksperimenterende og overraskende koncerter med et højt kunstnerisk niveau. Ensemblet præsenterer dirigentstyret improvisation og udfordrer koncertoplevelsen med musikernes placering i rummet.

Orkesteret er det suverænt førende på det legende, progressive og kompromisløse musikalske område blandt landets ensembler. De sætter en generation af især nordens væsentligste komponisters udtryk i lyd og har spillet omkring 150 uropførelser af danske, svenske, norske, tyske, engelske og amerikanske komponister.

Ensemblet, under ledelse af dirigent/komponist Ture Larsen, består af  9 musikere, men besætningen varieres fra projekt til projekt med musikere fra såvel den klassiske som rytmiske verden. Ensemblet har endvidere tætte samarbejder med sit store netværk af kunstnere indenfor dans/performance, lyrik, lys og elektronisk musik.

 
Musikere:
Kasper Tranberg, trompet
Lotte Anker, saxofon
Jakob Munck, tuba
Ture Larsen, trombone

Orkestret spiller tre gange på samme dag hhv. kl. 12, 13 og 14