Ishøjfyrsten

Udstilling: 5.2 - 16.6 2013: Dansk fyrste med romerske gaver

Nu kan publikum opleve "Ishøjfyrstens" sensationelle grav på Ny Carlsberg Glyptotek. Graven blev fundet i Torslunde mellem Ishøj og Taastrup i oktober 2007.

"Ishøjfyrstens" grav er dateret til jernalderen, dvs. 250-400 e.Kr., og den regnes af arkæologer for et af de vigtigste fund i Danmark i nyere tid. Graven er vigtig på grund af de meget fine romerske gaver, som fyrsten har fået med i graven: en stor guldring, et fornemt romersk vinsæt i bronze samt en mængde spillebrikker af glas. Gravens fineste gave er to romerske glasbægre, udsmykket med både og delfiner.

Efter studier af fyrstens skelet kan arkæologer med sikkerhed fastslå hvordan han omkom: Et stjerneformet hul fra en pilespids øverst i kraniet har været en af årsagerne. Det samme gælder to fire centimeter lange læsioner i baghovedet, forårsaget af skarpe klinger. Læsioner fra et hug nedefra på venstre underben viser, at fyrsten kan have været til hest og derfor sandsynligvis blev dræbt i kamp

Udstillingen er udarbejdet i samarbejde med Kroppedal Museum, hvor graven normalt er udstillet.

Åbningstider
Tirsdag – søndag kl. 11-17
Mandag lukket
Lukket flg. dage:
1. januar, 5. juni, 24. og 25. december.
Helligdage, højtider & særlige forhold

 

Priser
Voksne: 75 kr.
Børn og unge under 18 år: fri entré
Grupper (10 personer eller derover): 50 kr. pr. person
Søndag: Gratis adgang
Årskort: 200 kr.

det sker

28.2.2014 - 1.6.2014
20. april 2014 kl. 12.00
20. april 2014 kl. 13.00
20. april 2014 kl. 14.00