Carls kærlighed

Carls kærlighed
Størst, tungest, højest, smukkest, ældst og mest mærkelig!  Oplev Carl Jacobsens elskede skulpturer og lær desuden Glyptoteket at kende, så du kan imponere dine venner med helt nye og friske museumsfærdigheder.

Carl Jacobsen, grundlæggeren og ejeren af bryggeriet Ny Carlsberg, samlede på kunst, især skulpturen elskede han højt. Han samlede så mange skulpturer og kunstgenstande, at han i 1897 kunne åbne Glyptoteket, der betyder ”samling af skulpturer”.

Men hvad er et museum egentlig? Hvordan skaber man en kunstsamling? Og hvorfor var Carl så forelsket i skulptur?

Tag med på en medrivende Glyptotekstour rundt på hele museet og oplev nogle af de mest fantastiske skulpturer fra Carls samling, mens vi samtidig undersøger museumsarkitekturen – Carls forelskede og opsigtsvækkende iscenesættelse af kunsten.

Glyptoteksmål

Forløbet styrker desuden elevens

  • Museumsbegejstring
  • Museumsfærdigheder
  • Samlerpassion
  • Kunstkoncentration
  • Skulpturkærlighed
  • Samlingsforståelse

 

Fælles Mål

Billedkunst

  • Elevens vurdering af skulpturer og billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.
  • Elevens formidling af ideer og betydninger visuelt
  • Elevens viden mellem form og funktion i bygninger
  • Elevens viden om arkitekturelementer
  • Elevens viden om symbolers betydning
  • Eleven kan kategorisere ud fra centrale perioder

 

Book omvisning >
 

 

 

 

 

 

Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Billedkunst
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 500 kr.

MERE INFO:
Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen

det sker

19.3.2017 - 31.12.2017