Fra blok til krop

Fra blok til krop
Hvordan forvandler billedhuggeren den rå stenblok til perfekt menneskekrop? Hvordan får billedhuggeren marmoret til at glitre som konditorens fejlfri glasur på kagen? Og hvad sker der med stenen, når kunstnere går nye veje og søger nye skulpturudtryk?

På Glyptoteket findes menneskekroppe i marmor, som afslører kunstneriske ambitioner og drømme om at overvinde materialet og forvandle den rå stenblok til vovede former og dramatiske skæbner. 

Forløbet undersøger skulpturens vidt forskellige udtryk i det 19. og 20. århundredes franske og danske skulptur. Gennem analyser taler vi om stenens forvandling og skulpturens mange udtryksformer, der knyttes til den kunsthistoriske brydningstid, skulpturen var en del af.

Glyptoteksmål

Forløbet styrker desuden elevens

  • Skulpturfordybelse
  • Æstetiske dannelse
  • Marmorglæde

 

Fælles mål

Billedkunst

  •     Forløbet understøtter elevens evne til at analysere skulptur og skulpturens funktioner.
  •     Elevens kendskab til professionelle kunstneres anvendelser af forskellige virkemidler for at nå ud med et bestemt budskab.
  •     Elevens kendskab til faglige begreber gennem skulptursamtaler og analyser, som peger frem imod, at eleverne kan udtrykke sig verbalt om kunst.
  •     Eleven har viden om de visuelle kulturers billeder
  •     Eleven har viden om afsender og modtagerforhold i billedergenrer
  •     Eleven kan kommunikere betydning i stillede opgaver med selvvalgte udtryksformer
  •     Eleven har viden om virkemidler inden for billedfremstilling

 

Book skolerundvisning >

Målgruppe: 7.- 10. klasse
Fag: Billedkunst, valgfag
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 500 kr.

 

MERE INFO:
Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

det sker

2. marts 2017 kl. 19.30
5. marts 2017 kl. 12.00
9. marts 2017 kl. 17.00