Impressionismen - øjeblikkets kunst

Glyptoteket har Danmarks største samling af fransk, impressionistisk kunst. I dette forløb stiller vi skarpt på den impressionistiske metode og sætter malernes brud med traditionerne i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Hvorfor vakte impressionisternes synlige penselstrøg forargelse i slutningen af 1800tallet? Og hvordan udviklede impressionisterne deres farvevirtuositet og fangede omverdenens omskiftelige indtryk på lærredet?

For at svare på spørgsmålene undersøges den traditionelle salonkunst som kontrast til nybruddet, og vi diskuterer, med udgangspunkt i impressionistiske værker af bl.a. Monet, Degas og Renoir, hvordan malernes radikale håndtering af teknik og metode, uden det traditionelle ”filter” af religiøsitet, allegori eller historie, blev epokegørende for maleriet.

Eleverne opfordres til at deltage i værkanalyserne og diskussionerne om værkernes betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. 

Glyptoteksmål

Forløbet styrker desuden elevens

  • Farvefryd
  • Penselstrøgsfornemmelse
  • Isme-kundskab ivrighed
  • Maleriappetit
  • Mesterværksbehov
  • Se-seriøsitet
  • Museums begejstring

     

Book skoleomvisning >

Målgruppe: Gymnasie, HF, STX, VUC
Fag: Billedkunst, dansk, historie
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 475 kr.

MERE INFO:
Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

det sker

15.4.2016 - 28.8.2016
2. juni 2016 kl. 19.30
2. juni 2016 kl. 20.00