Play! Dramatisk skulptur

Play! Dramatisk skulptur
Sat på pause i én bestemt bevægelse står skulpturerne stumme og urokkelige i den hårde sten. Men hvad ville der ske, hvis man kunne trykke på play?

Forløbet undersøger skulpturmotivets udgangspunkt, hvor ældgamle fortællinger og mytologiske sagnverdner vækkes til live i analysen af skulptur.

Eleverne arbejder med grundlæggende analysebegreber, der klarlægger skulpturmotivets fortælling. Samtidig undersøges, hvordan billedhuggeren har valgt at udtrykke motivet i skulptur; Hvilket humør er skulpturen i? Hvad skaber den sig for? Og hvad er det egentlig for et drama, den befinder sig midt i?

Afslutningsvis fortsætter eleverne skulpturfortællingens handling, og opfinder en ny slutning.

Glyptoteksmål

Forløbet styrker desuden elevens

  • Skulpturfordybelse
  • Æstetiske dannelse
  • Fortællelyst
  • Mytologiappetit
  • Mesterværksbehov

 

Fælles Mål

Billedkunst

  • Forløbet understøtter elevens evner til at samtale og udtrykke ideer og betydninger i en visuel kontekst om skulptur.
  • Elevernes viden om  skulpturbegreber og teknik
  • Elevens  viden om skulpturens kommunikative funktion
  • Elevens viden om beskuerpositioner og analysen af skulptur.

 

Dansk

  • Forløbet understøtter elevens evne til samtale om litteraturfortællinger og andre æstetiske fortællinger.
  • Forløbet understøtter elevens mulighed for at udtrykke sig kreativt og eksperimenterende.
  • Elevens viden om forløbet i en fortælling og arbejde med opbygningen; begyndelse, midte og slutning.
     

Book skoleomvisning >

Målgruppe: 0.- 3. klasse
Fag: Billedkunst og dansk
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 500 kr.

 

MERE INFO:
Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

det sker

19.3.2017 - 31.12.2017
27. april 2017 kl. 19.00
27. april 2017 kl. 19.30