SkulpturMoves

Glyptotekets skulpturer er lavet af hård sten, størknet gips eller bronze, alligevel er de fulde af bevægelse. Sammen efterligner vi sjove og dramatiske skulpturbevægelser og koreograferer vores egen serie af skulpturMoves.

Du behøver ikke at kunne danse for at være med, men du skal være god til at bruge øjnene og parat til at kopiere skulpturernes bevægelser fra tåspids til næsetip. Samtidig undersøger vi, hvad bevægelserne fortæller os. Hvad betyder en bøjet ryg med spændte muskler? Og hvordan er en skulptur i fuld fart? Kom og dans med!

Glyptoteksmål
Forløbet styrker desuden børnenes:

  • Sanselige skulpturforståelse
  • Kunstkoncentration
  • Motoriske marmorglæde
  • Skulpturhukommelse

 

Krop og bevægelse: SkulpturMoves er en sanselig indgang til kunsten, hvor dans og bevægelse baner vejen for skulpturforståelse, og børnenes første kunsterfaring etableres. Med kunsten som omdrejningspunkt styrker SkulpturMoves børnenes muligheder for at udvikle motoriske færdigheder og skaber større bevidsthed om krop og kropssprog. Kunst, krop og bevægelse udforskes i dette forløb, som også matcher de pædagogiske læreplaner for børnehaver.

Målgruppe: Børnehave 3 - 6 år
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 500 kr.

Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

det sker

2. marts 2017 kl. 19.30
5. marts 2017 kl. 12.00
9. marts 2017 kl. 17.00