Statusopdatering. Romersk kunst som kommunikation

Statusopdatering. Romersk kunst som kommunikation
Romerne havde hverken adgang til Facebook, daglige nyheder i fjernsynet eller aviser ved morgenbordet. Alligevel formåede de at sprede nyheder og budskaber ud i hele Romerriget.

Bliv klogere på, hvordan romerne brugte skulptur, vægmalerier, mønter og vaser til at kommunikere med omverdenen. I forløbet ser vi på, hvordan især skulpturen kunne formidle vigtige budskaber og have utallige vigtige funktioner for en helt almindelig romer.

Med Romerrigets historie som baggrund tager forløbet udgangspunkt i fortolkninger af udvalgte kunstgenstande og skulptur fra perioden fra den romerske republik over Augustus og til den sene kejsertid. Hvordan optræder disse som kommunikationsmedie? Hvordan udnyttes de billedlige virkemidler i forhold til Romerrigets offentlige og private sfærer?

Glyptoteksmål

Forløbet styrker desuden elevens

  • Antik-entusiasme
  • Vasefascination
  • Kunstkoncentration
  • Oldtidsomhu

 

Fælles Mål

Billedkunst

  • Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.
  • Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt.
  • Eleven har viden om stilarter og formsprog. Eleven har viden om billedkulturens billedgenrer.
  • Eleven har viden om visuelle symbolers betydning.
  • Eleven har viden om billeders kommunikative funktion.
  • Eleven har viden om layout of billeders kommunikative funktion indenfor andre fagområder.

 

Historie

  • Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.
  • Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
  • Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder.
  • Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier.

 

Book skolerundvisning >

Målgruppe: 4.-  6. klasse
Fag: Billedkunst, historie
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 500 kr.

 

MERE INFO:
Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16 eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

det sker

19.3.2017 - 31.12.2017
28. maj 2017 kl. 13.00