80-100 millioner til forskerboliger på Carlsberg

MORTEN STRÆDE: SEVEN SORROWFUL SONGS
RSS FEED Abonnér på

Carlsbergfondet markerer 200 året for J.C. Jacobsens fødsel med stor investering i internationale forskerboliger. Mange Carlsberg aktiviteter markerer Jacobsens betydning for øllet og samfundets udvikling.

Carlsbergfondet planlægger at investere 80-100 millioner i 15-20 nye internationale forskerboliger, der skal bygges i Carlsberg byen. Forskerboligerne vil omfatte 2000 m2 og de vil blive tilbudt internationale forskere, der ønsker at tage ophold i Danmark i en tidsbegrænset periode. Der er indledt forhandlinger med myndighederne om igangsættelse af byggeriet.

"For J.C. Jacobsen var videnskaben central for udviklingen af øllet og samfundet som helhed. Dermed er han stadig meget aktuel i den nuværende debat, hvor lige netop forskning og viden er central for den fremtidige udvikling af det danske samfund i en global økonomi. De internationale forskerboliger gør det nemmere og mere attraktivt for internationale forskere at komme til Danmark, og det er i tråd med det fremsyn, der var kendetegnende for Carlsbergs stifter", siger formand Povl Krogsgaard-Larsen, Carlsbergfondet.
Carlsberg familien markerer 200 året

Hele Carlsberg familien markerer 200 årsdagen for brygger J.C. Jacobsens fødsel den 2. september i år. Fra maj og frem vil Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket, Carlsbergs Mindelegat og Carlsberg Group gennemføre en bred vifte af aktiviteter inden for de områder, som J C Jacobsen satte sit markante præg på: Carlsberg som virksomhed, videnskab, kunst og kultur.

På selve dagen planlægger Carlsberg et stort åbent-hus arrangement på Carlsberg området med musik og mange andre aktiviteter. Der er udstillinger og aktivitetsprogrammer på Frederiksborgmuseet og Visit Carlsberg, der afholdes en række videnskabelige konferencer, der er prisuddelinger, donationer af kunst og kulturaktiviteter, der udgives nye publikationer og en film City of Beer om bryggerens København.

I 1847 lægger han fundamentet til Carlsberg, som i dag er verdens fjerdestørste bryggerigruppe med tilstedeværelse på mere end 140 markeder og i alt 44.000 ansatte. Med en altid brændende passion fører han bryggerhåndværket ind i den industrielle tidsalder. I 1875 grundlægger han Carlsberg Laboratoriet og hans satsning på naturvidenskaben i relation til bryggeriprocesserne og især udviklingen af rendyrket gær skaber revolutionerende resultater for ølbrygningen i hele Europa.

J. C. Jacobsens engagement som samfundsborger og generøse støtte til kultur og videnskab får J. C's og Carlsbergs betydning til at række langt ud over fabriksgrunden i Valby. Han står bag genetablering af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 og etablerer Det Nationalhistoriske Museum på slottet. Han har i øvrigt sat sin signatur på en lang række andre at datidens storladne projekter som f.eks. opførelsen af væksthuset i Botanisk Have i København.

I 1876 grundlægger han Carlsbergfondet, som han siden hen testamenterer sit livsværk til. Carlsbergfondet er i dag den bestemmende ejer af Carlsberg Group og Ny Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet og Carlsberg Laboratorium hører under fondet.

Pressekit er ikke tilgængelig som download

Yderligere information: Jens Bekke, VP Group Communication, Carlsberg, telefon 33 27 14 12