Besøgsrekord på Glyptoteket

3 x Gauguin til Glyptoteket
RSS FEED Abonnér på

Over 400.000 gæster valgte i 2011 at besøge Ny Carlsberg Glyptotek. Det er det højeste antal i museets historie. 2012 byder blandt andet på en udstilling med Per Kirkeby.

I december rundede Glyptoteket 400.000 gæster. Det er det højeste besøgstal, siden brygger Carl Jacobsen åbnede museet i 1897. I forhold til 2010 er stigningen på 15 procent eller mere end 50.000 gæster, og i forhold til 2009 er det en stigning på hele 60 procent. Det vil sige over 150.000 flere gæster på to år.

Glyptotekets direktør Flemming Friborg mener, at der er flere grunde til stigningen i besøgstal.

”Vi oplever i høj grad et boom i interessen for kunst og kulturhistorie. Museets faste samling af 6000 års kunst tiltrækker mange danske og udenlandske besøgende. De seneste års udstillinger med fokus på dialog mellem samtidskunsten og de historiske værker har også været meget populære hos publikum. Men i 2011 er der ingen tvivl om, at det store trækplaster har været udstillingen ’Gauguin & Polynesien’”, fortæller han.

’Gauguin & Polynesien – et flygtigt paradis’ åbnede den 24. september. Oktober måned blev den mest besøgte i museets historie med over 54.000 gæster. Sidste chance for at se ’Gauguin & Polynesien’, inden den rejser videre til Seattle Art Museum er den 31. december. Udstillingen viser mere end 50 af Paul Gauguins berømte motiver fra Tahiti og Marquesas-øerne. Læs mere om udstillingen

Det sker på Glyptoteket i 2012

Det nye år byder på flere store kunstoplevelser. Publikum kan til foråret opleve udstillingen ”Buddha, barok og bryggeren”, der viser Carl Jacobsens ukendte samlinger. Glyptoteket markerer også det danske EU-formandskab ved at stille skarpt på handel i oldtidens Europa. Til efteråret slår museet dørene op for en stor dialogudstilling mellem maleren Per Kirkeby og Glyptoteket.

Pressemeddelelse er ikke tilgængelig som download
Pressekit er ikke tilgængelig som download

Yderligere information:

Kommunikationschef, Pia Svejgaard Pedersen,
psp@glyptoteket.dk, tlf.: (+45) 60 95 69 49.