Omfattende renovering på Glyptoteket

MUSEUMSDIREKTØR MODTAGER ARTS ET LETTRES
RSS FEED Abonnér på

Samlingen af guldalderkunst på Ny Carlsberg Glyptotek er åbnet igen efter en bygningsrenovering.

Nu strømmer lyset fra Vinterhaven ind i salene, hvor det varme lys og udsigten til palmerne skaber en eksotisk stemning. Samtidig sørger nye varmeanlæg for, at publikum kan nyde besøget i et tempereret klima.

Hele guldaldersamlingen er nyophængt. Med spørgsmålet ”En fejlfri verden? Guldalderen på Glyptoteket” sætter udstillingen fokus på 1800-tallets danske kunst og dens inspirationskilder fra drømme om antikkens kunst til ideen om landskabet som nationalromantisk digt.

Glyptotekets guldalderkunst møder værker og genstande fra museets antiksamling – Nordeuropas største – for at vise den magt, tidens tanker om antikken havde for kunstnerne i hele Europa, også i Danmark. Landskabsmaleriets udvikling kan følges fra Juel og Dahl til Eckersberg, Skovgaard og Lundbye.

Renoveringen er bekostet af Ny Carlsbergfondet og skabt af arkitekt Dan Ljungar i samråd med Kulturarvsstyrelsen.

 

Pressekit er ikke tilgængelig som download

For mere information kontakt venligst
Kommunikationschef Pia Svejgaard Pedersen: E-mail: psp@glyptoteket.dk /
Mobil: 60 95 69 49.

Download pressebilleder (Log in: presse)