Kom og bliv romersk kejser, drabelig gladiator eller forfinet romersk dame for en dag i museets romerske børneværksted. Her kan man lave gladiatorsværd, sin egen romerske mønt og en pung til at putte mønten i.
Hvem har ikke på et tidspunkt ønsket sig verden liggende for sine fødder eller at være en ægte helt - bare for en dag?
I efterårsferien på Ny Carlsberg Glyptotek kan børn og barnlige sjæle prøve kræfter med dette.