Kulturnat: Fest og gæst i kunsten

Oplev festen som et tilbagevendende tema gennem kunsthistorien. Fra det gamle Egypten til den moderne kunst går fester og festmiddage igen som tema. Festerne i kunsten danner rammen om private møder, religiøse ofringer og politiske forsamlinger. Under Kulturnatten kan du se de festlige kunstværker og høre alle historierne på de gratis rundvisninger, der begynder hver halve time aftenen igennem.
    
Børn og voksne kan gå på skattejagt i Glyptotekets sale, hvor skattejægerne skal løse gåder og opgaver for at være med i lodtrækningen om flotte præmier fra museets kunstboghandel.

Udstillingen Forlis - De seks kejseres møntskat åbner d. 12. oktober kl. 18 og vil også være åben for besøgende til kulturnatten.

Læs mere

URL: http://www.glyptoteket.dk/besoeg/kalender/kulturnat-fest-og-gaest-i-kunsten
Udgivet af Glyptoteket (http://www.glyptoteket.dk)