Udstillingen “I pyramidernes skygge” fortæller historien om den britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries udgravninger i Egypten. Den excentriske Petrie boede blandt andet i en klippegrav og havde Lawrence of Arabia som assistent.
“I pyramidernes skygge” præsenterer ny viden og nye forbindelser mellem Glyptotekets samling og andre af Petries fund, der befinder sig på bl.a. British Museum og Museum of Fine Arts i Boston.
Glyptoteket viser en række gravfund og fragmenter af statuer og grav- og tempelvægge, som gennem Petrie kom til Glyptoteket. Herunder statuer og fragmenter af løvepoter, krokodillesnuder og leopardhaler.