Kejser Augustus og romerriget

I Glyptotekets Festsal får eleverne indtryk af den storslåede arkitektur i Romerrigets centrum, millionbyen Rom. Mellem salens søjler står portrætstatuer af kejserne, ligesom på de store romerske pladser.

Snart står klassen ansigt til ansigt med kejser Augustus, kejserinde Livia og andre medlemmer af kejserhuset. De fortæller levende om livet på magtens tinder.

Der er også almindelige romere, mænd, kvinder og børn. Hvordan klædte de sig? Hvad troede de på? Hvordan blev de begravet? Omvisningen byder på en række emner med forbindelse til Augustus og hans tid, et kanonpunkt i historie.

Book skolerundvisning >

URL: http://www.glyptoteket.dk/besoeg/skoler/kejser-augustus-og-romerriget?language=da
Udgivet af Glyptoteket (http://www.glyptoteket.dk)