Ved udvalgte værker i Glyptotekets samling indføres eleverne i dansk guldaldermaleri, fra Eckersberg og Købke til Lundbye.
Maleriernes idealiserede motiver bliver analyseret og diskuteret i sammenhæng med datidens nationalromantiske idéer. Hvordan ser nationalromantikken ud, og hvorfor? Er verden overhovedet så fejlfri, som kunsten lover?
Hele guldaldersamlingen er netop nyophængt. En grafisk tidslinje i udstillingsområdet sætter de danske begivenheder og kunstens udvikling i årene 1800-1860 i et europæisk perspektiv.