Stå ansigt til ansigt med romersk adel- , borgerskab og kejserfamilie i Glyptotekets portrætsale og få et indblik i romersk liv og historie.
Museets samling af romerske portrætter spænder i tid over godt 500 år, fra ca. 100 f.Kr. til 400 e.Kr., og dermed fra senrepublikken til sen romersk kejsertid.
De viser os mænd, kvinder og børn fra det romerske borgerskab, den romerske adel og den kejserlige familie. Omvisningen byder på et meget direkte møde med romerne, romersk historie og livet i Romerriget - med særlig vægt på senrepublikken og tidlig kejsertid.