I Mellemøsten var der ældgamle traditioner for at brænde velduftende røgelse til guderne. Billeder, tekster og andre fund fortæller om ritualer og redskaber.
Røgen kunne være fra afbrænding af aromatiske planter og olier, men den fineste røgelse var harpiksklumper, der kom fra den arabiske halvø. Her groede det buskagtige træ, Boswellia, hvis harpiks udsendte velduft, når det blev lagt over glødende trækul. Myrra var en anden – og endnu mere kostbar røgelse, udvundet af saften fra busken Commiphora.