Antikken

Guderne var overalt. Menneskers adfærd var styret af ritualer, der skulle påkalde sig gudernes opmærksomhed.

Hver kultur havde sine navngivne guder og gudinder. Der var guder for byer og krige, for håndværk og alt i naturen, for kærlighed, fødsel og det ukendte dødsrige – kort sagt for alt i menneskers tilværelse. Nogle guder blev afbildet med særlige kendetegn, andre var usynligt til stede. Grænserne mellem de mange guders virkeområde kunne være vanskelige at skelne.

I Mellemøsten var der ældgamle traditioner for at brænde velduftende røgelse til guderne. Billeder, tekster og andre fund fortæller om ritualer og redskaber.
Røgen kunne være fra afbrænding af aromatiske planter og olier, men den fineste røgelse var harpiksklumper, der kom fra den arabiske halvø. Her groede det buskagtige træ, Boswellia, hvis harpiks udsendte velduft, når det blev lagt over glødende trækul. Myrra var en anden – og endnu mere kostbar røgelse, udvundet af saften fra busken Commiphora.

Hvem var etruskerne, og hvor blev de af?

Landskabet mellem floderne Arno og Tiberen, vore dages Toscana, var fra o. 900 f.Kr. til o. 400 f.Kr. etruskernes kerneområde. Frugtbare sletter og frodige græsgange, mineralrige bjerge og  havnepladser ud mod Middelhavet skabte gunstige vilkår for handel

I de antikke græske byer lå gravene langs indfaldsvejene. Her havde førende familier store gravkomplekser med grave, der blev markeret med forskellige slags skulpturer.

Gravkamrene beretter om livet i det gamle Egypten

Rige egyptere tog deres tjenere med sig i graven. Ikke de virkelige tjenere, men figurer af alt fra kokke og bryggere til slagtere og vævere.

Egypternes tro gjorde figurerne til en uudtømmelig ressource. De forsynede deres ejer med alt, hvad han behøvede. Den døde kunne se fremtiden trygt i møde.

Se mumier og mumiekister i Glyptotekets egyptiske gravkammer

Kroppen var sjælens evige hjem. Derfor balsamerede egypterne deres døde.

Præsterne tog indvoldene ud af den døde, tørrede liget i natron og rullede det ind i mumiebind. De gav den færdige mumie en maske foran ansigtet og lagde den i en kiste, der ofte var formet som et menneske. Samtidig tørrede de indvoldene og lagde dem i fire krukker, som de gav mumien med i graven.

En handelsby mellem øst og vest i den syriske ørken

I de første århundreder efter Kristi fødsel var ørkenmetropolen Palmyra et rigt knudepunkt for handlen mellem Orienten og Romerriget.

Palmyra ligger endnu i dag i en frugtbar oase. Byens handel rettede sig især mod Mesopotamien, det nuværende Irak. Herfra var der gode forbindelser til Indien og Det fjerne Østen ad Silkevejen. Man handlede med ædelt træ, halvædelstene, krydderier, farvestoffer, kinesisk silke og arabisk røgelse.