Antikken

Dansk

Gravskatte

Gravkamrene beretter om livet i det gamle Egypten

Rige egyptere tog deres tjenere med sig i graven. Ikke de virkelige tjenere, men figurer af alt fra kokke og bryggere til slagtere og vævere.

Egypternes tro gjorde figurerne til en uudtømmelig ressource. De forsynede deres ejer med alt, hvad han behøvede. Den døde kunne se fremtiden trygt i møde.

Dansk

Mumier

Dansk

Se mumier og mumiekister i Glyptotekets egyptiske gravkammer

Kroppen var sjælens evige hjem. Derfor balsamerede egypterne deres døde.

Præsterne tog indvoldene ud af den døde, tørrede liget i natron og rullede det ind i mumiebind. De gav den færdige mumie en maske foran ansigtet og lagde den i en kiste, der ofte var formet som et menneske. Samtidig tørrede de indvoldene og lagde dem i fire krukker, som de gav mumien med i graven.

49,90 kr.

Palmyra

En handelsby mellem øst og vest i den syriske ørken

I de første århundreder efter Kristi fødsel var ørkenmetropolen Palmyra et rigt knudepunkt for handlen mellem Orienten og Romerriget.

Palmyra ligger endnu i dag i en frugtbar oase. Byens handel rettede sig især mod Mesopotamien, det nuværende Irak. Herfra var der gode forbindelser til Indien og Det fjerne Østen ad Silkevejen. Man handlede med ædelt træ, halvædelstene, krydderier, farvestoffer, kinesisk silke og arabisk røgelse.

Dansk

Skulptur i romerske pragtvillaer

Rige og magtfulde romere anlagde storslåede landsteder på deres godser og ved kysterne. De kejserlige anlæg var naturligvis de mest imponerende. Skulptur af høj kvalitet smykkede disse luksuriøse villae.

Dansk
I pyramidernes skygge
Dansk
18. december 2011 kl. 13.00

Hør historierne om den excentriske britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries udgravninger i Egypten i årene før og efter 1. verdenskrig. Gravfund, statuer og andre fund fra Petries udgravninger bliver i omvisningen sat ind i deres oprindelige sammenhæng.

Egyptiske guder
Dansk
11. december 2011 kl. 13.00

I det gamle Egypten kunne guderne afbildes som menneske, dyr eller en blanding af de to. Vi skal se små og store statuer af forskellige guder, og der bliver fortalt gode historier, som knytter sig til gudeverdenen.

Åbent værksted - Antik skulptur i farver
Dansk
11. december 2011 kl. 13.00

Kom med ind i konservatorernes værksted og hør om museets forskning i antikkens farver. Konservatorerne fortæller om deres resultater, og publikum kan selv kigge med i mikroskop og opdage spor af farve på antikke skulpturer.

I pyramidernes skygge
Dansk
11. december 2011 kl. 13.00

Hør kurator Tine Bagh fortælle om fund gjort af den excentriske britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries i Egypten i årene før og efter 1. verdenskrig. Gravfund, statuer og andre fund fra Petries udgravninger bliver i omvisningen sat ind i deres oprindelige sammenhæng.

Hvem var etruskerne?
Dansk
4. december 2011 kl. 13.00

Kom og hør, hvorfor man allerede i antikken anså etruskerne for et mystisk folk. De boede i Italien, før romerne fik verdensherredømmet, og havde deres helt eget specielle sprog og særlige måder at blive begravet på.

I pyramidernes skygge
Dansk
4. december 2011 kl. 13.00

Hør historierne om den excentriske britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries udgravninger i Egypten i årene før og efter 1. verdenskrig.
Gravfund, statuer og andre fund fra Petries udgravninger bliver i omvisningen sat ind i deres oprindelige sammenhæng.

Sider