Edgar Degas’ skulpturer

14. maj 2012
Kommentarer (0)
Edgar Degas’ skulpturer
Print printer-friendly version

Den franske kunstner Edgar Degas (1834-1917) var optaget af at gengive bevægelsesmønstre og søgte livet igennem at præcisere disse i et væld af forskellige materialer; maleri, pastel og modellerede voksfigurer. Ny Carlsberg Glyptotek besidder som kun et af fire steder i verden en komplet samling af kunstnerens plastiske eksperimenter støbt i bronze – de udstilles nu samlet.

”Man bør følge modellen som en flue, der løber rundt på et ark papir”

Sådan sagde Edgar Degas (1834-1917) til en ven om det at indfange en models bevægelse. Skulpturerne er studier og skitser af bevægelse, udført i bronze. Stribevis af balancerende danserinder, heste i galop og damer i færd med morgentoilette.

For Degas var målet med disse modelleringsøvelser at gengive bevægelse så livagtigt som muligt. At dét er en kunstnerisk ambition der kræver mere end bare ét forsøg ses tydeligt i nyopstillingen af de 71 bronzer.

Degas modellerede oprindeligt disse figurer i voks, som en støtte for sit arbejde med figuren i maleriet. Ved hans død i 1917 fandt hans familie næsten 150 hele og halve voks-studier.

Halvdelen af disse blev støbt i bronze i begyndelsen af 1920erne og står i dag som et vidnesbyrd om Degas’ ambitiøse projekt: at gengive bevægelse.


Balletdanserinde, fjorten år

Degas’s skulpturer blev – på nær én – aldrig udstillet i kunstnerens levetid, men kun set af de venner og kolleger der besøgte ham i hans atelier.

Dén ene statuette, Degas valgte at udstille, er hans vel mest berømte værk: “Danserinde, fjorten år” som blev vist i 1881 på den 6. impressionist-udstilling, hvor hun vakte sensation – og ubehag.

Læs mere om Danserinde, fjorten år  og se hende og Glyptotekets andre værker af Degas-malerier i den franske samling.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Image CAPTCHA
Indtast de karakterer, som vises i billedet.

Om denne blog

Glyptotekets blog bliver skrevet af museets medarbejdere. Vi skriver om, hvad der interesserer os her og nu og om værkerne og museets daglige liv.

Kommentarer er velkomne, og vi svarer naturligvis gerne på spørgsmål.

søg på bloggen