FARAOS PALADS

6. juli 2012
Kommentarer (1)

Et stort relief fra et egyptisk palads kan nu ses i sal 19B i udstillingsområdet Middelhavshorisonten, hvor 'fyrsternes paladser' er i fokus. Her er det placeret sammen med dele af paladser fra oldtidens Assyrien (Irak), Babylonien (Irak) og Persien (Iran). Sidstnævnte er i øjeblikket nedtaget for at få plads til det egyptiske relief, men det kommer op igen på en anden væg i sal 19B i løbet af sommeren.


Relief fra port i Apries' palads i Memphis i sal 19B. Til venstre ses et af de assyriske relieffer fra kong Assurnasirpal IIs palads i Nimrud

Det egyptiske relief af kalksten har været en del af dekorationen af en stor port i et palads opført af den egyptiske farao Apries (589-570 f.Kr.). Paladset lå i byen Memphis, hvor denne farao opførte det af ubrændte lersten med bl.a. porte, dørtrin og søjler af kalksten. Memphis var en betydningsfuld by, der også havde været hovedstad gennem flere perioder af Egyptens historie. Den var strategisk godt placeret syd for Nildeltaet, hvor den lange flod Nilen forgrener sig til et delta for siden at løbe ud i Middelhavet.


Relief fra port i Apries' palads i Memphis. Foto Ole Haupt

FLINDERS PETRIES UDGRAVNINGER AF APRIES' PALADS I MEMPHIS
I 1908 begyndte den britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petrie at grave i Memphis. I den nordlige del lå et højereliggende område, som han troede var ruinerne af et fort. Da udgravningerne af "fortet" blev foretaget året efter, i 1909, viste det sig at være et palads bygget på et højt fundament af ubrændte lersten. Rester af lerstensmurene stod stadig, og de var sammen med gulvene beklædt med kalkstensplader i flere af rummene. Navnet på paladsets ejer fandt Petrie på bemalede kalkstenssøjler, der havde form som palmer med sammenbundne palmeblade. I sal 20 i Middelhavshorisonten står en velbevaret kapitæl af en palmesøjle fra Apries' palads (uden navn).


Apries' Palads i Memphis set nedefra, fotograferet i maj 2011 af fotograf Janne Klerk. Nedenfor ruinerne ligger i dag en landsby.

RELIEF FRA PORT I APRIES PALADS I MEMPHIS
Nedenfor paladsruinerne fandt Petrie en række fragmenter af kalksten dekoreret med billeder udført i fint relief, hvor baggrunden er hugget væk, og selve motiverne står frem. Petrie var i stand til at rekonstruere seks scener med en farao i færd med en ældgammel ceremoniel fest, som blev afholdt, når han havde regeret 30 år. Apries nåede ikke at regere i 30 år, men med disse billeder knyttede han sig til en flere tusind år gamle egyptisk tradition og sikrede sig på magisk vis at regere i al evighed. Porten var over 10 meter høj, og der var tre scener svarende til den på Glyptoteket på hver side og yderligere scener i lidt mindre målestok over porten.


En nyere rekonstruktionstegning af relieffet fra Apries' palads, fra W. Kaiser, MDAIK 43, 1987, fig. 9. Bemærk at visse detaljer er forskellige fra relieffet, som det er rekonstrueret i dag, bl.a. fuglen i venstre hjørne. Den nutidige rekonstruktion er baseret på Petries oprindelige tegninger.

Farao afbildes større end alle andre for at vise hans ophøjede position. I scenen i Middelhavshorisonten besøger han gudekapeller placeret mellem palmer på hver side af en snoet kanal. Over farao i det venstre hjørne holder en fugl sine vinger beskyttende over ham med hieroglyffen ankh, der betyder 'liv', i sine kløer. Bag farao står tre embedsmænd og i det øvre højre hjørne findes tre bærestole med 'kongebørn', som de kaldes i indskriften. Foran faraos ansigt ses et rektangel med falkeguden Horus over. Her ville faraos navn normalt stå, men på dette og de andre tilsvarende relieffer fra porten i Memphis er den tom. Navnet har muligvis været malet på og er nu forsvundet.


Detalje af relief fra port i Apries' palads i Memphis. Foto Ole Haupt

Petrie troede ikke, at reliefferne fra porten hørte til Apries' tid. Han mente, der var tale om en port fra et tidligere palads fra omkring 1900 f.Kr. i det Mellemste Rige. Dette baserede han på fundomstændighederne, det manglende navn, der lod identifikationen stå åbent, og selve relieffernes stil. Det er kendetegnende for perioden, hvor Apries regerede, at man i kunsten søgte tilbage til tidligere tiders udtryksformer. Og i dag er forskerne enige om, at porten var opført af Apries og muligvis taget ned senere i hans regeringstid og erstattet med en anden port.

Større fragmenter fra porten i Apries' Palads findes i dag i Cairo, New York og Liverpool, mens der er mindre dele i London, Oxford og Bruxelles.
Metropolitan Museum of Art, New York
World Museum Liverpool
Petrie Museum, University College London

Glyptotekets relief fra Apries' palads beskrives sammen med de øvrige fragmenter i T. Bagh, Finds from W.M.F. Petrie's excavations in Egypt, Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek ny serie nr. 13 , 2011 (på engelsk).
 

Kommentarer

Apries´s relief fra dørstolpen i memphis paladset

m.h.t.Heb-Sed fremstillinger, så har Werner Kaiser skrevet en virkelig god artikel om netop Apries´s relieffer i MDAIK 43 , 1987 side 124-154 og ligeledes Florence Dunn Friedmann i "Old Kingsom, new Perspectives ,Egyptian art & ASrchaeology 2750-2150 BC, 2011. s.93-115. Hun begynder med Menkaures triadestatuer, videre til Djosers Heb-Sed relieffer og ender med Apries´s relieffer. Begge artikler er utrolig gode og oplysende.

Tilføj kommentar

Image CAPTCHA
Indtast de karakterer, som vises i billedet.

Om denne blog

Glyptotekets blog bliver skrevet af museets medarbejdere. Vi skriver om, hvad der interesserer os her og nu og om værkerne og museets daglige liv.

Kommentarer er velkomne, og vi svarer naturligvis gerne på spørgsmål.

søg på bloggen