Månedens værk juli 2011

5. juli 2011
Kommentarer (0)
Månedens værk juli 2011
Print printer-friendly version

En interessant stele

En forgyldt stele med afbildning af en konge, der ofrer til en hellig tyr, er valgt til denne måneds værk, mens Glyptoteket viser særudstillingen ‘Kleopatras verden’. Stelen er med til at fortælle historien om den berømte dronning Kleopatra VII.


Stele til den hellige Buchis-tyr. Fundet i forbindelse med tyrens begravelse i Armant i
det sydlige Ægypten (ÆIN 1681)

En særlig tyr blev født, da dronning Kleopatrs far Ptolemæus XII regerede Ægypten i år 53 f.Kr. Det år han døde, og Kleopatra kom på tronen i 51 f.Kr., blev tyren indviet som hellig Buchis-tyr i et tempel i Armant i det sydlige Ægypten. Den døde 24 år gammel efter et sikkert fornemt liv som hellig tyr i år 30 f.Kr. – det år, hvor Kleopatra tabte Ægypten til romerne med Oktavian i spidsen.


Den hellige Buchis-tyr som levede under dronning Kleopatras regeringstid

Den hellige Buchis-tyr på Glyptotekets stele blev altså begravet i Oktavians første år som hersker over Ægypten. De hellige Buchis-tyre, også før og efter denne fra Kleopatras tid, blev balsameret og begravet i store stensarkofager. Hver Buchis-tyr havde et hvælvet gravkammer i et underjordisk gangsystem. Gravanlægget for de hellige Buchis-tyre, kaldet Bucheum, blev udgravet i Armant omkring 1930. Et andet gravanlæg blev desuden fundet til Buchis-tyrenes mødre.


Model af Bucheum, det underjordiske gravanlæg for de hellige Buchis-tyre i Armant.
Fra R. Mond & O.H. Myers, The Bucheum III (1934)

Buchis-tyrene repræsenterede både solguden Ra og dødeguden Osiris. Den oprindelige krigsgud Montu i Armant blev også knyttet til Buchis. Bucheum i Armant var i brug ca. 350 f.Kr til 300 e.Kr. Andre hellige tyre kendes fra det nordlige Ægypten, hvor der var en Apis-tyr i Memphis og en Mnevis-tyr i Heliopolis.


Rekonstruktion af gravkammer for hellig Buchis-tyr med en gravstele (tv),
et offerbord (midt) og sarkofagen bagerst. Fra R. Mond & O.H. Myers, The Bucheum III (1934)

Ved hvert gravkammer stod en stele med afbildning af Buchis-tyren og en konge, der ofrer til tyren. Hieroglyfindskriften er bønner, der skulle hjælpe tyren i efterlivet. Begivenhederne i tyrens liv blev dateret ud fra kongens regeringsår, og det er her Glyptotekets stele bliver særlig interessant. Teksten indledes med datering for begravelsen “Første år, [...] 21. dag under cæsar”. Hvem ‘cæsar’ er, kommer vi tilbage til. Længere nede nævnes, at tyren blev født i en konges 28. regeringsår og indviet som Buchis i en anden konges første regeringsår, samt at den døde 24 år gammel.


En tom kartouche til et kongenavn på Glyptotekets Buchis-stele (ÆIN 1681)

Kongernes navne skulle stå i såkaldte ‘kartoucher’, ringe omkring kongens navn, men de var efterladt tomme, som det ofte var tilfældet på denne tid. Vi må altså se på dateringerne, der netop passer med følgende:
Den romerske ‘cæsar’ i indledningen er Oktavian. Tyren blev født i Ptolemæus XII’s 28. regeringsår, indviet i dronning Kleopatras første regeringsår og døde i Oktavians første år.


Oktavian senere kendt som kejser Augustus

Oktavian blev senere kendt som Kejser Augustus. Han var kun i Ægypten den ene gang, da han erobrede landet i 30 f.Kr. Han ville ikke kaldes ‘farao’ som de ægyptiske konger, men på Glyptotekets stele optræder han alligevel klædt som en ægyptisk farao. Præsterne, der tog sig af den hellige Buchis-tyr, sørgede sikkert for, at holde alle traditioner i hævd.

I øjeblikken kan stelen ses på særudstillingen Kleopatras verden. Når ‘Kleopatras verden’ lukker d. 7. august 2011, vil Buchis-stelen blive sat tilbage i udstillingsområdet Middelhavshorisonten i sal 25.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Image CAPTCHA
Indtast de karakterer, som vises i billedet.

Om denne blog

Glyptotekets blog bliver skrevet af museets medarbejdere. Vi skriver om, hvad der interesserer os her og nu og om værkerne og museets daglige liv.

Kommentarer er velkomne, og vi svarer naturligvis gerne på spørgsmål.

søg på bloggen