Mønter fra havets bund

23. oktober 2012
Kommentarer (0)
Mønter fra havets bund
Print printer-friendly version

For en tid er antallet af udstillede romerske mønter i Glyptoteket steget betragteligt fra de sædvanlige 219 eksemplarer til 4691 i skrivende stund. Forklaringen skal findes i udstillingen Forlis - de seks kejseres møntskat, der frem til februar næste år viser en stor møntskat, fundet i havet udfor det sydlige Sicilien. De mange mønter blev fundet sammen med mange andre oldsager, der sammen vidner om livet ombord på et romersk handelsskib i det 3. årh. f.Kr.


I mellem 1991 og 1996 opsamlede undervandsarkæologer hele 4472 mønter fra den sandende havbund udfor byen Camarina på det sydlige Sicilien. Foto: Foto archivio di Camarina (M. Russo)


Selve skibet var ikke bevaret men en samtidig sarkofag i Glyptoteket giver en ide til hvordan skibet har set ud.
   
Romerske mønter er i dag det vigtigste vidnesbyrd om den romerske kulturs store geografiske udstrækning og kulturelle indflydelse. En indflydelse, der strakte sig langt ud over det romerske imperiums grænser og sågar nåede de nordeuropæiske egne, der i dag er Danmark. Således dukker der fra tid til anden romerske mønter op fra danske moser og marker.
At følge de romerske mønters historie er en rejse tilbage til oldtidens Romerrige. Udover at være penge, var mønterne nemlig også kejserens eget nyhedsbureau, som tjente til at vise kejserens portræt, dyder og bedrifter gennem tekst og billeder på mønternes for- og bagside i en tid uden andre massemedier. Beretninger om sejrrige krige og erobringer kunne således hurtigt udbredes til alle hjørner af riget. En romersk mønt er derfor i dag ikke kun en arkæologisk genstand - den er også en historisk kilde, der fortæller om samtiden.

De seks kejseres møntskat fortæller sin egen historie om en periode, der var blandt de vanskeligste i Romerrigets historie: Soldaterkejsernes tid fra år 235 til 284 e.Kr. Som navnet antyder, var perioden først og fremmest præget af en lang række krige, der gik hånd i hånd med interne stridigheder blandt hærens forskellige fraktioner. De mange krige krævede uendelige mængder af soldater, der til gengæld alle skulle have løn til tiden.


En del af De seks kejseres møntskat. Foto: G. Guzzetta.

Dette satte det romerske riges finanser under hårdt pres, hvilket gav sig udslag i skatteforhøjelser og stærk inflation. I modsætning til vore dage, havde imperiet ikke mulighed for at optage lån. Statsobligationer fandtes ikke, og den eneste mulighed for at fremskaffe flere rede penge var at fortynde metallet og formindske mønternes størrelse. Kejseren, hvis portræt og navn prydede mønterne, var garant for møntens købekraft.


Kejser Gallienus der var kejser mellem 253 og 268 e.Kr. optræder på mange af mønterne. Hans portræt findes også i Glyptotekets romerske skulptursamling.

At nægte at modtage en kejserlig mønt, også selvom den tydeligvis var mindre lødig end den foregående kejsers, var en fornærmelse af kejseren selv. Sølvindholdet i imperiets hovedmønt, antoninianen, blev således gradvist mindre og mindre. Det samme gjorde mønternes størrelse, indtil antoninianerne var svundet ind til blot at være kobbermønter, overtrukket med en sølvholdig belægning, der ikke holdt længe.
 
De tusindvis af mønter, som kan ses i udstillingen Forlis – de seks kejsers møntskat, er netop sådanne mønter. De stammer fra en forholdsvis begrænset periode på 19 år, 263-282 e.Kr Omend perioden er kort, finder vi ikke mindre end seks kejseres navne og portrætter afbilledet på mønterne. Heraf navnet ”de seks kejseres møntskat”.   

Kommentarer

Tilføj kommentar

Image CAPTCHA
Indtast de karakterer, som vises i billedet.

Om denne blog

Glyptotekets blog bliver skrevet af museets medarbejdere. Vi skriver om, hvad der interesserer os her og nu og om værkerne og museets daglige liv.

Kommentarer er velkomne, og vi svarer naturligvis gerne på spørgsmål.

søg på bloggen