Oldtidens store katte på Glyptoteket

7. september 2012
Kommentarer (0)
Oldtidens store katte på Glyptoteket
Print printer-friendly version

På Glyptoteket kan man finde mange store katte fra oldtiden. Det er især løver i forskellige versioner men også leoparder, pantere og tigre, der tiltrækker sig opmærksomhed. Signe Bøgedal, der studerer klassisk arkæologi på Københavns Universitet, har som en del af sit studie holdt oplæg om et af museets etruskiske kattedyr. Vi inviterede hende til at fortælle nærmere om det her på bloggen. I fremtidige blogindlæg vil vi følge kattetemaet op.

Oldtidens store katte
Traditionen med at bruge især løver, men også sfinkser, som vogtere eller ondtafværgende går langt tilbage i tiden. Mange kender den berømte store sfinks ved pyramiderne i Giza i Egypten fra ca. 2500 f.Kr. Løven har været et magtsymbol i Egypten længe før sfinksen, og egypterne har portrætteret deres store herskere som løver. Her har løven så fået faraos hoved. Sfinksen med vinger kender man hovedsageligt fra Nærorienten.


Sfinksen i Giza med løvekrop og faraos hoved

Et andet eksempel er porten i den oldgræske by Mykene, der vogtes af to store løver, som dog i dag desværre er hovedløse. Mykene, der også kaldes Agamemnons Palads, er fra cirka 1300 f.kr. Og endnu en løveport finder vi i oldtidsbyen Hattusa fra 1400 f.Kr. i det nuværende Tyrkiet. I Nationalmuseets Løvegård kunne man engang møde den ene af to løver, som bevogtede indgangen til en kongeborg i Hama i Syrien omkring år 900 f.kr. Resterne (hoved og pote med del af halen) af dens makker kan stadig ses på Nationalmuseet, men den mere velbevarede løve fra den oprindelige Løvegård er taget hjem til Syrien.


Hamaløven i Nationalmuseets Løvegård. Løven er nu i Hama i Syrien og gården er Nationalmuseets forhal.

Udover skulpturer er de store katte populære i keramik. Et godt eksempel, som kan ses på Glyptoteket, er en lille olieflaske, såkaldt arybal, hvorpå der med sort og rød er malet en stor panter og en sfinks. Aryballen er fra Korinth i Grækenland og produceret cirka år 600 f.kr.


Korintisk arybal med en sfinks og en panter. Aryaballen kan ses i sal 20b i udstillingsområdet Middelhavshorisonten

Etruskiske kattedyr
Man skal heller ikke være i selskab med etruskerne særlig længe, før man opdager deres store kærlighed til katte. De er især velrepræsenteret i forbindelse med grave og ses ofte på vægmalerierne, hvor store pantere eller løver pryder gavlfelterne og lægger en beskyttende pote på hver side af et alter. Derudover har man også fundet stenskulpturer af store katte. Disse skulle fungere som gravens vogtere og passe på den afdøde.


Facsilimileaf vægmaleri (udsnit) fra etruskisk grav med en blå kat i gavlfeltet, Tarquinia, Italien

Glyptoteket har flere eksempler på fritstående katteskulpturer fra oldtidens Etrurien, blandt andet en løve med vinger og en sfinks, men også en såkaldt panter, som vi skal kigge lidt nærmere på.


Glyptotekets panter, som er udstillet i sal 21 i Middelhavshorisonten

Panteren kom til København i 1977. Både dyr og base er hugget ud af en stor blok tufsten. Tuf er en porøs bjergart, som opstår, når vulkansk aske hærder. Denne type sten var især anvendt i Mellem- og Syditalien. Vi ved ikke præcis, hvor denne panter er fundet, men den er sandsynligvis fra det sydlige Etrurien, området omkring og nord for Rom, muligvis fra den etruskiske by Vulci. Stenen blev beklædt med stuk og derefter malet, så den har oprindeligt haft et helt andet udtryk. Gullige rester af stuk kan stadig spores på dyrets krop i dag.


Gavlen fra Artemis-templet på Korfu, Grækenland

Hvis man sammenligner panteren med græske skulpturer fra arkaisk tid (cirka år 700 til 480 f.Kr.) er der mange lighedstræk. De store smilende øjne og den lange snude er typisk arkaisk. Faktisk ses denne type kat i et gavlfelt fra Artemis templet på Korfu i Grækenland. Her ligger to store pantere over for hinanden på hver side af gorgonen Medusa. De store katte har samme fysik og ligger i samme stilling som Glyptotekets panter: på alle fire med hovedet drejet mod beskueren, opmærksomme og på vagt. Selvom Glyptotekets panters anatomi tyder på knap så dygtigt håndværk, er inspirationen fra samtidens Grækenland tydelig. Det er da også sandsynligt, at det er en rejsende græsk skulptør, som står bag værket. Panteren dateres pga. disse sammenligninger også i arkaisk tid til cirka år 600 f.Kr. Det er højst tænkeligt, at vores etruskiske panter tilsvarende har haft en makker, ligesom i gavlfeltet på Korfu-templet. De har måske ligget på en mur, der omgav den grav de vogtede.

Senere katte
Vores fascination og respekt for de store katte har dybe rødder i menneskets historie. De blev tilbedt som guder i oldtidens Egypten, de har beskyttet templerne og borgene i antikkens Grækenland, og de vogtede de Etruskiske grave og gravpladser. Ja, de har sikkert været med os lige siden hulemanden og sabeltigeren første gang mødte hinanden. Og de vækker stadig en ærefrygt i os den dag i dag.
 

Antoine-Louis Baryes ”Siddende løve” og ”Løve med slange” fra 1847. De blev begge støbt på bestilling af Ny Carlsbergfondet i 1910 og skænket til Glyptoteket samme år.

Se blot de to store majestætiske løver, som vogter indgangen til Glyptoteket.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Image CAPTCHA
Indtast de karakterer, som vises i billedet.

Om denne blog

Glyptotekets blog bliver skrevet af museets medarbejdere. Vi skriver om, hvad der interesserer os her og nu og om værkerne og museets daglige liv.

Kommentarer er velkomne, og vi svarer naturligvis gerne på spørgsmål.

søg på bloggen