På sporet af farven

Græske og romerske statuer stod ikke i den hvide marmor. De var farverige. Nu er vi på sporet af farven i Glyptotekets samling.

Farvespor på antikke skulpturer
Som det første museum i verden er Glyptoteket gået i gang med en tværvidenskabelig undersøgelse af farvespor på vores græske og romerske skulpturer.

Antik skulptur var farverig
Skriftlige kilder fra antikken og spor på værkerne selv viser, at græsk og romersk skulptur blev skabt i farver. Skulpturerne var ’polykrome’, mangefarvede.

Værker af sten blev bemalet og bronzeskulpturer stod i metallets glans, mens detaljer som øjne, læber og tænder blev udført i andre, farvede materialer som elfenben, rav, kobber og sølv.

Der var også statuer af ædle materialer som guld, sølv og elfenben, med mangefarvede tilføjelser. I romersk tid tog billedhuggerne tillige broget marmor i brug.

Udforskningen af de antikke skulpturers polykromi har taget fart i de seneste årtier. Men vi ved fortsat forsvindende lidt.

Projektet i Glyptoteket
Projektet i Glyptoteket har til formål at øge vores viden om farven i antik skulptur. Frem til juni 2013 vil vi systematisk undersøge et udvalg af museets græske og romerske stenskulpturer for spor af farve. Der er over tusinde at vælge imellem. Projektet er det første af sin art og hedder officielt ’Antik skulpturel polykromi Ny Carlsberg Glyptotek’.

Polykromi-netværket i København
For at komme ind på livet af farven må man gå tværvidenskabeligt til værks. Projektet gennemføres derfor i et samarbejde mellem Ny Carlsberg Glyptotek, Kunstakademiets Konservatorskole, Institut for Kemi ved Danmarks Tekniske Universitet og Geologisk Museum/Danmarks Naturhistoriske Museum: Vi kalder samarbejdet ’Polykromi-netværket i København’.

Hvordan er farverne bevaret?
Sporene af den oprindelige bemaling af en antik stenskulptur findes enten direkte eller indirekte bevaret.

Direkte bevaring
I nogle tilfælde er farverne direkte bevaret. De er enten synlige med det blotte øje, eller når et mikroskop tages i brug.

Indirekte bevaring
Selv når ingen farverester er bevaret, kan spor af den oprindelige bemaling være indirekte bevaret på forskellig vis.

Farveskygger
Hvor farverne forsvandt hurtigst, har stenens overflade været udsat for vind og vejr i længere tid. Overfladen er derfor mørkere end de områder, der var dækket af mere holdbare farver. De er lysere. Dermed opstår lyse og mørke ’farveskygger’, en indirekte bevaring af farverne. ’Skyggerne’ viser os nemlig, hvor bemalingen fandtes, selvom farverne er helt forsvundet.

Forvitringsrelieffer
Forskellen i farvernes holdbarhed kan føre til, at de dårligst beskyttede områder er forvitrede til et lavere niveau, end de bedst beskyttede. Dermed opstår et ’forvitringsrelief’, der bliver synligt, når lys lægges fra siden hen over fladen. Forvitringsrelieffet afslører, hvor en bemaling oprindelig fandtes.

Indridsninger
I arkaisk og tidlig klassisk græsk skulptur (ca. 600 – 460 f.Kr.) blev motiverne ofte ridset op på stenen for at vejlede maleren. Indridsningerne bliver synlige under ekstremt strejflys.

Fotografering i ultraviolet og infrarød stråling
Organiske materialer blev benyttet som bindemiddel og til fremstilling af visse farvestoffer. Infrarødt og ultraviolet stråling kan aktivere rester af organisk materiale på stenen, så de fremstår lyse og dermed viser, hvor bemalingen fandtes.

Hvordan finder vi farverne?

Visuelle undersøgelser
Skulpturen bliver undersøgt med det blotte øje, lupbriller og et mikroskop. Den fotograferes i almindeligt lys, infrarødt og ultraviolet lys. Ultraviolet (UV) lys kan afsløre tilstedeværelsen af organisk materiale på stenen. Der kan være tale om bindemidlet i et farvepigment eller et organisk farvestof.

Når der er fundet spor af farve, undersøges de nærmere i operationsmikroskopet, et Leica DM651. Det har tre objektiver og kan forstørre op til 100 gange. Digitalt kamera og digital video tilsluttes til visuel dokumentation.

Er mængden af farvestof tilstrækkelig, kan en prøve udtages. Prøvemængde er meget lille, ca. 0,3 mm3. Tværsnit af prøven kan identificere farvestoffernes sammensætning og farvelagets opbygning. Indledende farvesnitundersøgelser foregår i Glyptoteket under anvendelse af et mørkfeltsmikroskop.

Konserveringsvidenskabelige og naturvidenskabelige undersøgelser
Dybtgående undersøgelse af farveprøver foretages af projektets eksterne samarbejdspartnere. De råder over sofistikerede teknikker. Blandt dem er kemiske spot-tests og instrumentel analyse af pigmenter og bindemidler. Det drejer sig blandt andet om scanning elektronmikroskopi, Fourier transform infra-rød spektroskopi, Raman laser spektroskopi og induktivt koblet plasma masse spektroskopi.

Hvad er farverne lavet af?
Vi har kendskab til de antikke farvepigmenter takket være skriftlige kilder, ikke mindst romeren Plinius den Ældres ’Naturhistorie’ fra 1. årh. e.Kr. Dertil kommer resultaterne af polykromiforskningens analyser af bevarede farver.

Pigmenterne er overvejende uorganiske, udvundet af mineraler eller naturlige jordfarver. Vi kender også til organiske pigmenter fra planter og til to syntetisk fremstillede pigmenter.

Nogle af de vigtigste farvepigmenter er:

  • Cinnober, kviksølv-sulfid, et meget anvendt, ret kostbart rødt mineralsk pigment.
  • Okker er en jordfarve, hvis røde, brune eller gule farve skyldes varierende indhold af jernforbindelser.
  • Blymønje eller blyrød er en rød blyoxyd, der fremkommer som biprodukt ved udvinding af bly.
  • Kraplak er et rødt eller lyserødt organisk pigment udvundet af krapplantens rødder.
  • Realgar og Auripiment er orangegule og gule pigmenter udvundet af mineralske arsenik sulfider
  • Azurit, et naturligt forekommende kobber karbonat mineral, med en blå til blågrøn farve. Det kan forvitre til grøn malakit.
  • Ægyptisk blå er det ældste kendte syntetiske pigment, fremstillet af calcium, silikat og kobber.
  • Malakit, et grønt kobber karbonat mineral, der er nært beslægtet med azurit.
  • Bensort og vinsort, organiske pigmenter af henholdsvis forkullet knogle og forkullet vinstok.
  • Blyhvid, bly karbonat, er et syntetisk fremstillet, hvidt pigment.

Artiklen er skrevet af
museumsinspektør og arkæolog,
Jan Stubbe Østergaard.

Læs mere på www.trackingcolour.com

det sker

28.2.2014 - 7.12.2014
23. november 2014 kl. 12.00