Gerzeh

Nær landsbyen Gerzeh lå en gravplads med grave fra den Prædynastiske tid, ca. 4000-3000 f.Kr. Petrie havde tidligere udgravet flere gravpladser fra denne tidlige periode i det sydlige Egypten. Til at begynde med mente han, at der var tale om mennesker af en ny ´race’. Siden blev det klart, at de begravede ikke var af en anden ’race’, men blot havde levet i tiden, før Egypten blev en stat og hieroglyfskriften opfundet. Fundene fra Gerzeh var af stor interesse, da det var første gang, man gjorde fund fra denne periode så langt mod nord i Egypten.

Gravområde ved Gerzeh. Foto: Janne Klerk

Udgravninger i Gerzeh

Gerald Wainwright arbejdede for Petrie i begyndelsen af 1911 med at undersøge området nord for Meydum [link til ’Meydum’] for grave. Nær landsbyen Gerzeh fandt han en gravplads med mange intakte grave fra Prædynastisk tid. Især periodens mellemste del, ca. 3600-3300 f.kr., var repræsenteret, og Petrie kaldte derfor denne periode for Gerzean.

Gravene var fortrinsvis lave rektangulære/ovale grave. Den afdøde lå i fosterstilling omgivet af gravgaver: keramik- og stenkrukker foruden i visse tilfælde også perlekæder af halvædelsten og fajance. Krukkerne var fyldt med, eller repræsenterede, mad, drikke og velduftende salver og olier. Flere af de bedre udstyrede grave indeholdt små miniaturestenkrukker [ÆIN 1390-1407]. Glyptoteket modtog et udvalg af disse i forskellige stenarter.

Petries udravninger

Abydos, Gerzeh, Harageh, Hawara, Lahun, Memphis, Meydum, Riqqeh, Sedment, Tarkhan

Klik på stederne herover for at læse mere om de enkelte udgravninger.

 

I galleriet ovenfor ses de af Petries fund, der er udstillede på Glyptoteket.

 

det sker

1. marts 2015 kl. 12.00
1. marts 2015 kl. 13.00
1. marts 2015 kl. 14.00
8. marts 2015 kl. 12.00