Harageh

Harageh er en gravplads med skaktgrave fra forskellige perioder. Gravene var anlagt i et område, der lå som en ø af ørkensand og klippeundergrund omgivet af opdyrket land. Mange af gravene stammer fra det Mellemste Rige, ca. 2000-1800 f. Kr. I forbindelse med disse grave var der oprindeligt opstillet en gravstele (en stentavle, oftest med rund top) med offerformularer og gravejerens navn. I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at afgøre, om stelen stammer fra den grav, hvor den blev fundet. Gravrøvere havde tilsyneladende fjernet og forbyttet dem, når de skulle ned i skakten til gravkammeret.

Udsigt fra Lahun mod Harageh. Foto: Janne Klerk

Udgravninger i Harageh

Petries assistent Reginald Engelbach begyndte udgravningerne i Harageh i slutningen af 1913. Han opdelte området i 13 gravpladser. Han fik hjælp af den unge sprogforsker Battiscombe Gunn, mens Petrie selv arbejdede i det nærliggende Lahun. Den årlige udgravningsrapport om stedet blev først udgivet 10 år senere, da Engelbach og Gunn begge gjorde tjeneste under 1. verdenskrig. Først i 1920 fik Glyptoteket to steler fra Harageh og derefter yderligere en i 1927.

Petries udravninger

Abydos, Gerzeh, Harageh, Hawara, Lahun, Memphis, Meydum, Riqqeh, Sedment, Tarkhan

Klik på stederne herover for at læse mere om de enkelte udgravninger.

 

I galleriet ovenfor ses de af Petries fund fra Harageh, der er udstilet på Glyptoteket.

det sker

24. december 2014 kl. 11.00
25. december 2014 kl. 11.00
26. december 2014 kl. 11.00