En græsk gravplads

 

 

I 500-tallet f.Kr. kunne statuer af dyr som løver, tyre og sfinxer i marmor vogte graven. Undertiden blev de opsat parvis, som Glyptotekets to løver. Grave for unge mænd, der havde gjort sig bemærket i krig eller ved kamplege, blev smykket med en statue af en nøgen yngling, en kouros, som torsoen fra Paros og Rayet-hovedet fra Athen.

Fra 500 til 430 f.kr. var det kun fællesgrave for soldater, der faldt i krig for deres by, som måtte udsmykkes så kostbart.

Den bedst kendte gravplads er Kerameikos lige udenfor Athens bymur. Her er bevaret en lang række marmorrelieffer fra klassisk tid, ca. 430 – 317 f.Kr. De viser de døde og deres familier og er ofte forsynet med en indskrift, der oplyser navnet på afdøde.

Reliefferne findes i både god og dårlig kvalitet. Det viser, at den almindelige borger nu også havde råd til et gravrelief. En anden type gravmæle består af en massiv marmorvase. Vaseformen, en lekyth, var en oliekande, der blev brugt som gravgave. I 317 f.Kr. blev der indført et forbud mod gravluksus i Athen, og gravene blev ikke længere markerede med marmorskulptur.

Print printer-friendly version
Temaer: 
Antikken
Grækenland og Romerriget
Græsk gravplads

det sker

28.2.2014 - 7.12.2014
25. oktober 2014 kl. 14.00