Guder og mennesker

 

 

Guderne var overalt. Menneskers adfærd var styret af ritualer, der skulle påkalde sig gudernes opmærksomhed.

Hver kultur havde sine navngivne guder og gudinder. Der var guder for byer og krige, for håndværk og alt i naturen, for kærlighed, fødsel og det ukendte dødsrige – kort sagt for alt i menneskers tilværelse. Nogle guder blev afbildet med særlige kendetegn, andre var usynligt til stede. Grænserne mellem de mange guders virkeområde kunne være vanskelige at skelne.

De vigtigste af alle var guderne for frugtbarhed. De skulle sikre nyt liv, herunder også det liv, der i en eller anden form for genfødsel og opstandelse ventede hinsides døden.


Italien, Etrurien. Augur-graven, Tarquinia. Ca. 520 f.Kr.
Gravmaleri i etruskisk grav viser en augur, varselstyder, med krumstav, der iagttager fuglenes flugt. Etruskernes tro var baseret på det kosmiske univers og naturfænomener blev tydet og udlagt af kyndige præster. Lyn, offerdyrs indvolde og fuglenes flugt blev læst som gode eller onde varsler.

 
(TV) Ægypten. Isis med Horusbarnet på skødet.  Ca. 1080-700 f.Kr. ”Isis, den store, gudemoderen, himlens herskerinde, alle gudernes frue”. Med disse ord, skrevet på soklen, betegnes gudinden Isis’ placering i den ægyptiske gudeverden. Som motiv blev billedet af moderen, der tilbyder barnet mælk af sit bryst, det universelle symbol på frugtbarhed og nyt liv.

(TH) Romerriget. Venus. Tidl. 2. årh. e.Kr. Takket være romernes forkærlighed for Afrodite, som de kaldte Venus, kendes fremstillinger af kærlighedens gudinde i mange størrelser og variationer. Romerske kejsere, hvis magt alene skyldtes gudernes vilje, lod deres kejserinde fremstille i gudindens skikkelse

 

 

Print printer-friendly version
Temaer: 
Antikken
Middelhavshorisonten
Guder og mennesker

det sker

28.2.2014 - 14.9.2014
31. juli 2014 kl. 11.30