Røgelse

 

 

I Mellemøsten var der ældgamle traditioner for at brænde velduftende røgelse til guderne. Billeder, tekster og andre fund fortæller om ritualer og redskaber.
Røgen kunne være fra afbrænding af aromatiske planter og olier, men den fineste røgelse var harpiksklumper, der kom fra den arabiske halvø. Her groede det buskagtige træ, Boswellia, hvis harpiks udsendte velduft, når det blev lagt over glødende trækul. Myrra var en anden – og endnu mere kostbar røgelse, udvundet af saften fra busken Commiphora.
 

Med arabiske karavaner blev de kostbare klumper bragt frem til havne ved Middelhavet, hvor fønikiske købmænd handlede dem videre til høvdinge og fyrster i Grækenland, Italien og andre steder i den vestlige del af Middelhavet.

Der blev tændt røgelse ved religiøse handlinger i helligdomme og ved ceremonier, knyttet til gravkulten. Den duftende røg fra de glødende harpiksklumper fremkaldte en euforiserende tilstand og skabte en fornemmelse af guddommeligt nærvær hos de tilstedeværende.

I helligdomme og grave finder man kar og redskaber, der vidner om røgelsens udbredte anvendelse i antikkens kulturer. Harpiksen selv er sjældent bevaret, men enkelte rester kendes fra etruskiske grave, hvor de var efterladt til brug for den døde i det hinsides.

Røgelse og myrra var sammen med guld de kostbareste gaver, man kunne skænke en gud eller en fyrste. Det var også de hellige tre kongers gaver til ’kongesønnen’, det nyfødte Jesusbarn den gang i Betlehem.

Print printer-friendly version
Temaer: 
Antikken
Middelhavshorisonten
Røgelse

det sker

28.2.2014 - 7.12.2014
1. november 2014 kl. 14.00