Fransk skulptur 1820 - 1900

 

 

Glyptotekets samling af fransk skulptur har sin tyngde i den sidste halvdel af århundredet. I perioden omkring det ‘moderne gennembrud’ (omtrent 1870-1890) svirrede mange forskellige kunstneriske idealer imellem hinanden i skulpturen. Traditionstro skildringer af bibelske og mytologiske emner fik modspil af ønsket om at vise noget mere samtidigt – noget om mennesket nu og her.

Inspirationen fra græsk og romersk antik skulptur krydses med en moderne verdens nye muligheder. Glyptotekets skulptursamling demonstrerer spændvidden fra tilsyneladende fjerlette salonskulpturer til Meuniers meget fysiske arbejderrealisme, og rummer værker af radikale nytænkere som Carpeaux, Rodin og Degas.

På hver deres måde søgte skulptørerne den ideelle kombination af traditionelle motiver og tidsåndens poetiske tanker. Skulpturkroppe tynget af sorg, slaveri eller gudsfrygt afslører hårde eksistensvilkår for det almindelige menneske i 1800-tallet – og tæt sammenslyngede par viser tidens lyst ved obskure fortællinger om erotik og fjerne, mytiske verdener.

Print printer-friendly version
Temaer: 
Fransk kunst
Skulptur
Tidsperiode: 
1800 tallet

det sker

28.2.2014 - 1.6.2014