Alter med Ajax´ selvmord

 

 

De græske myters vej mod det vestlige
Fra 600-tallet f.Kr. bosatte grækerne sig i Syditalien og på Sicilien. De bragte myter om helte og guder med sig.

Et alter i ler, formodentligt fra Gela på Sicilien, gengiver en dramatisk og populær myte i den græske kunst: Ajax´ selvmord. Efter sine store bedrifter under den Trojanske Krig led Ajax et sviende personligt nederlag. Selvom Ajax havde sikret sig, at Akilleus’ lig ikke faldt i trojanernes hænder, var det den græske helt Odysseus, som modtog Akilleus’ rustning. Snydt og forbigået lod Ajax raseriet gå ud over en fåreflok. Da blodrusens skam meldte sig, tog Ajax sit eget liv.  

Scenen skildrer Ajax i selve dødsøjeblikket. Sværdet står lodret på jorden med en gennemspiddet Ajax hængende ind over.