Claude Monet, Skygger på havet

 

 

I behandlingen af havoverfladen ses Monets impressionistiske teknik fuldt udviklet. Skygger, reflekser og bevægelse skildres ved en serie korte, buede penselstrøg i rene, ublandede farver.

Ser man maleriet på afstand og kniber øjnene lidt sammen, vil elementerne flyde sammen til en optisk helhed og maleriets overflade se næsten sitrende ud – præcis som en varm sommerdag ved havet, hvor havoverfladen brydes af vinden og bliver til en million små, glimtende spejle. Det er dét indtryk, Monet har ønsket at videregive, sådan som han selv oplevede det den dag på klipperne ved Pourville i 1882.