Kybele

 

 

Orientens store modergudinde i klassisk udgave
Statuen forestiller en siddende moden kvinde. På hovedet bærer hun en krone formet som en bymur i kvadersten med syv hjørnetårne og tre porte. Foroven er muren afsluttet af et brystværn med murtakker.

Med venstre hånd støttede hun oprindeligt et slagbækken, og ved siden af hende sad engang en løve. Det er Kybele, den store orientalske modergudinde. Fra gammel tid blev hun dyrket i Grækenland og sidenhen i Rom, hvor hun blev kaldt Magna Mater, den store moder.    

Fremstillinger af gudinden fik stor udbredelse, og små marmortempler, naiskoi, hvori gudinden sidder, kendes fra store dele af Middelhavsområdet