Paul Gauguin, Tahiti-kvinde med en blomst

 

 

I sin bog Noa Noa beskriver Gauguin oplevelsen af Tahiti og dens beboere ved sin ankomst i 1891. Han beretter om kvinden på portrættet: ’Hun var ikke køn – efter europæisk målestok – men dog smuk’.

Gauguin tog desillusioneret afsked med Europa og den vestlige kulturkreds i 1890 for at søge en ny begyndelse på Stillehavsøerne. Tidens sværmen for ”det primitive” sad i ham, måske mere end i nogen anden af kunstnerne.

Pigens valg af tøj og malerens kompositionsvalg kobler hende til europæisk portrættradition fra renæssancen – men hendes træk gør modstand mod al europæisering.