Fra løvebrøl til grisegrynt

Børnehave

Glyptoteket har mange dyr! Her er både farlige dyr og fabeldyr, magiske dyr, kæledyr og husdyr. På opdagelsesrejsen rundt på museet finder vi dyr, som er mere end 3000 år gamle - og hvis du lytter rigtig godt efter, kan du høre dem brøle og grynte! Undervejs hører vi oldtidens historier om menneskets forhold til dyrene, der både kan være vores venner, fjender og hjælpere - og vores aftensmad!

Forløbet matcher temaer i de pædagogiske læreplaner. Sammen sætter vi ord på oplevelsen af skulpturdyrene, og vi skaber forståelse af forholdsord og rumlige begreber (over, under, bagved, rundt om etc.). Forløbet understøtter desuden også udviklingen af sociale kompetencer – herunder at modtage, forstå og acceptere regler og instruktioner.

Målgruppe

Børnehave, 4-6 år
Varighed: 45-60 min.
Antal: max 30 børn.
Pris: 500 kr.

Mere info

Ring på 3341 8118 mellem kl. 14-16
eller send mail til omvisning@glyptoteket.dk
Omvisninger skal bestilles
senest 14 dage i forvejen