Bevægende. Edgar Degas’ skulpturer

/ 31. maj 2018
kl. 19.30 - 20.30

Edgar Degas er berømt for sine farvestrålende kompositioner i olie og pastel. At han også modellerede mindre figurer i voks gennem det meste af karrieren, er de færreste klar over. Glyptoteket ejer den komplette samling af bronzer støbt over disse voksfigurer. Nu står figurerne samlet i én sal, og mesterens ambitiøse arbejdsproces kan studeres på nært hold. Degas var optaget af bevægelsen i dens mest udviklede form og skildrer ofte balletdanserinder, heste og ryttere. I maleri og skulptur demonstrerer han kunstens evne til at fastholde handlinger og iscenesætte øjeblikkes bevægelse, så de varer evigt. Kom med på en omvisning, der stiller skarpt på proces og bevægelse i Degas’ skulpturer.

Der er et begrænset antal billetter til de gratis omvisninger. Billetterne kan ikke forudbestilles men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks to billetter pr. person.
Entré til museet.