Carls store kærlighed. Husets highlights

/ 16. august 2020
kl. 12 - 13

Fortællingen om Glyptoteket er uløseligt forbundet med brygger Carl Jacobsens store kærlighed til skulpturen. Musikken, en næsten nøgen og violinspillende marmorkvinde, var hans første kærlighed. Eventyret og forelskelserne tog fart i takt med Carls samlergerning. I 1888 skænkede han sin enorme samling af skulpturer og kunst til den danske stat og lagde kimen til Glyptoteket, som i dag rummer en samling i verdensklasse af skulpturer fra antikken, den ægyptiske oldtid samt fransk og dansk skulptur fra det 19. og 20. århundrede. Omvisningen tager dig med rundt i alle samlingerne, hvor der stilles skarpt på Glyptotekets absolutte highlights. Varighed: 45-60 min.

På grund af Corona/COVID19 tilbyder vi i øjeblikket kun omvisninger for grupper op til 10 personer.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

For at kunne sikre god afstand, bliver deltagerne udstyret med hovedtelefoner. Hovedtelefonerne afsprittes før og efter hver omvisning.

Husk, at vi som led i Folketingets sommerpakke har 50% rabat på entréprisen i perioden 27. juni til 9. august. Du kan se de aktuelle entrépriser her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.