Kulturnatten på Glyptoteket

/ 11. oktober 2019
kl. 18 - 0

Tag en pause fra det hektiske byliv og kom til Københavns helt egen oase på Glyptoteket.

Kom indenfor til en aften fyldt med sanselige indtryk: Udforsk antiksamlingen i en ny lyssætning designet af Iben Winther Orton, mens du lytter til et oaseinspireret lydspor udviklet af The Lake. Gå på opdagelse i den nyåbnede særudstilling Vejen til Palmyra, der viser et multikulturelt i en antik oaseby og lad børnene farvelægge Skønheden fra Palmyra. I kan også nyde aftensmad inspireret af Mellemøsten i Glyptotekets café, Picnic.

BILLET
Du skal købe Kulturpas for at få adgang til Glyptoteket denne aften. Kulturpas kan købes i Glyptotekets museumsbutik fra den 30. september eller i alle 7-Eleven-butikker i Hovedstadsområdet.

PROGRAM
Tegneværksted for børn
Kl. 18-20
I Festsalen kan børn sammen med deres voksne give et bud på, hvordan særudstillingens hovedværk Skønheden fra Palmyra oprindeligt har været farvelagt.

Introduktioner til særudstillingen Vejen til Palmyra
I løbet af aftenen er der introduktioner til særudstillingen Vejen til Palmyra, hvorefter man på egen hånd kan udforske samlingen af gravportrætter og opleve de særlige lydbilleder.

Oasestemning i Antikken
Hele aftenen er der oasestemning i den antikke samling. Museets græske og romerske samlinger er iscenesat i et unikt gyldent ørkensollys med spændende lydspor.

Se det fulde program for Kulturnatten her.

Picnic serverer aftensmad
Kl. 18-20.30
I Glyptotekets café ved Vinterhaven, Picnic, kan du købe aftensmad. Der vil selvfølgelig også være en børneret, så hele familien kan spise med.
Det vil være muligt at købe lette snacks, drinks, kaffe og kage hele aftenen.
Book bord her

aften

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.