Kvindernes Internationale Kampdag

/ 08. marts 2020
kl. 12 - 13

Idealiserede kvindefremstillinger har præget kunsten gennem årtusinder. Men hvem og hvad definerer den ideelle kvinde? Og er det kun som ’objekt’, at kvinderne har markeret sig i kunsten? I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag belyser særomvisningen både kvinden som motiv, det mandlige blik på kvindekroppen samt kvindelige kunstneres muligheder i en verden, der historisk set har været forbeholdt mænd. Tag med på en særomvisning på tværs af årtusinder og hør levende fortællinger om kunstens kvindelige arketyper samt ikoniske, historiske og mytologiske kvindefigurer – helt fra antikkens Afrodite til det 19. århundredes kvindeskildringer.

Der er et begrænset antal billetter til de gratis omvisninger. Billetterne kan ikke forudbestilles men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks to billetter pr. person. Omvisningerne er gratis, når entréen til museet er betalt.

KØB BILLET/ÅRSKORT

Husk, at Picnic altid serverer lækker frokost/middag med udsigt til Vinterhaven. Bestil bord her

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.