Den Lille Kulturnat på Glyptoteket: Fredsvandring i Vinterhaven

/ 13. marts 2020
kl. 16 - 20

I Glyptotekets Vinterhave slås planterne for at overleve. Nogle har pigge og torne, nogle indtager skovbunden og andre kappes om lyset. I haven finder man også oliventræet, hvis grene har været symbol på fred siden de gamle ægypteres tid. Måske har du selv prøvet at være uvenner med nogen eller slås om ting? Hvad sker der, når vi bliver uvenner, og hvordan skaber vi fred igen?

Kom med på en fredsvandring gennem Glyptotekets Vinterhave, hvor du får udleveret hovedtelefoner med musik og fortællinger om fred og ufred. Nyd stemningen i Vinterhaven, hvor du også kan lave en tegning til oliventræet med dine fredsønsker. Alle børn får et frø med hjem, så de kan så deres eget oliventræ.

Fredsvandringen er udviklet til børn mellem 6 og 12 år. Kom når som helst i tidsrummet 16-20. Du kan vandre når du vil og så længe, du har lyst.

Bemærk, at vores samlinger, som ikke er en del af Den Lille Kulturnat, lukker kl. 17 som normalt. Det vil sige, at der efter kl. 17 kun er adgang til Vinterhaven, museumsbutikken og vores café, Picnic, hvor der serveres en børnevenlig menu og andre lækre sager. Bestil gerne bord her.

HVORNÅR
Fredag den 13.marts, kl. 16 – 20
Mødested: Carls Bar

PRIS
Der er kun adgang til Den Lille Kulturnat med armbånd. Køb billet i Glyptotekets butik eller se, hvor du ellers kan købe billetter her.

Børn til og med 11 år er gratis og en voksen kan medbringe fire børn på sit armbånd. Armbåndet koster 85 kr., hvis man er fyldt 12 år. Armbåndet vil ikke gælde som rejsehjemmel (billet) til bus, tog og Metro.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.