Græske klassikere på Glyptoteket: Medea

/ 12. januar 2020
kl. 15 - 16

Har du styr på dine græske klassikere – og deres relevans for nutidens etiske og juridiske spørgsmål?

Få fortalt eller genfortalt Euripides’ tragedie ”Medea”, når oversætter og ph.d. i klassisk græsk Marcel Lysgaard Lech og litteraturkritiker Klaus Rothstein dykker ned i det kendte værks indhold og betydning for dens samtid. Sidst i samtalen deltager Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, der vil diskutere begreber som hævn og selvtægt over for retsstatslige principper – for hvem kan dømme, og hvordan dømmer man retfærdigt?

”Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok?”
(omslagstekst fra Marcel Lysgaard Lechs nyoversættelse af ”Medea”).

Arrangementet er det tredje i en række af samtaler, hvor vi udfolder og bliver klogere på udvalgte græske klassikere. Arrangementet afholdes i samarbejde med Hans Reitzels Forlag, der har udgivet Marcel Lysgaard Lechs nyoversættelser af de græske klassikere.

På dagen er det muligt at købe den aktuelle nyoversættelse med 20% rabat i Glyptotekets museumsbutik.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan få de andre arrangementer med:

9. februar: Ødipus
8. marts: Trojas kvinder

PRIS
Alm. entré til museet
Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Billetter købes via Billetto eller i museumsbutikken.
Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.

Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto eller afhentes i museumsbutikken. Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Picnic serverer altid lækker frokost med udsigt til Vinterhaven. Book bord her.

Græske klassikere på Glyptoteket: Medea

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.