Samleren ud af skyggen

/ 27. august 2020
kl. 19 - 20

Hvem var Helge Jacobsen? Udover at være søn af Carl Jacobsen og barnebarn af I.C. Jacobsen, var han også en af dansk kunsthistories mest betydningsfulde kunstsamlere. I dag er det de færreste, der kender ham. Kom med, når vi i forbindelse med særudstillingen Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek trækker Helge Jacobsen ud af skyggen. Du kan lære ham at kende, når skuespiller Thure Lindhardt læser op af breve til og fra Helge.

Museumsinspektør Christine Horwitz Tommerup fortæller om den imponerende franske malerisamling, som Helge skabte, da han tiltrådte som direktør på Glyptoteket og formand i Ny Carlsbergfondet. Og kunsthistoriker Tom Hermansen supplerer med anekdoter fra Helges liv og virke. Tom Hermansen har skrevet biografisk om Helge, der hele sit liv stod i skyggen af sin far, som både stillede store krav og kritiserede sin søn under opvæksten.

Arrangementet foregår i Glyptotekets Festsal.

På aftenen kan du også opleve udstillingen Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek, hvor du kan nyde mesterværker af bl.a. Gauguin, Degas, Monet, Bonnard og van Gogh.

Hvornår
Kl. 19-20

Pris
Voksne: 115 kr.
Årskortholdere: Gratis – billetreservation er nødvendig
Under 27 eller med gyldigt studiekort: 85 kr.
Under 18: Gratis

Køb dit årskort her, hvis du ikke allerede har et.

Billetter købes via Billetto.
Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Spis aftensmad i Picnic med udsigt til Vinterhaven
Aftenens menu: Salat af bønner, sommerkål og fennikel med cremet kyllingefrikassé og surdejsbrød.
Vegetar – fyldig salat af bønner, sommerkål og fennikel serveres med surdejsbrød.
120 kr.
Book bord her.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Læs mere om vores tiltag i forbindelse med corona/covid19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.