Slow – en aften om arv

/ 26. marts 2020
kl. 16 - 21

Alt kan arves; fra samfundskonstruktioner, tænkemåder og kulturelle koder til formuer, lommeure og dårlige tænder. Arv kan være en appelsin i turbanen eller en lænke om foden.

Vær med, når Glyptoteket undersøger alverdens arvegods. Oplev bl.a. Cecilie Lind læse op af langdigtet Mit barn. Hør Lea Marie Løppenthin og Mette Moestrups tanker om, hvordan de bruger arven fra antikke myter i deres forfatterskaber. Tag del i en dansk kulturarv, når vi synger fællessang fra Højskolesangbogen.

Omdrejningspunktet for aftenen er særudstillingen Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek (åbner 28. februar). Helge Jacobsen var søn af Glyptotekets stifter, Carl Jacobsen, og arvede både ansvaret for museet og passionen for kunst fra sin far. Udstillingen fortæller om samleren Helge, der hele sit liv stod i skyggen af sin berømte far, men alligevel havde sin egen ambition og efter faderens død grundlagde Glyptotekets mageløse samling af franske malerier.

Følg med her i begivenheden, hvor programmet præsenteres løbende.

ENTRÉ
Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Køb et årskort, undgå kø og få fri adgang til Slow og Glyptotekets andre arrangementer.
Billetter købes i billetsalget på dagen eller på ovenstående link.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre eller bruges på en anden dag

Husk, at du kan spise aftensmad i Picnic.
OBS: Da der er begrænset antal kuverter, er det nødvendigt at reservere bord for at sikre sig et måltid. Book bord her.