Slow. En aften om oasen

/ 03. oktober 2019
kl. 17 - 21

Forestil dig en oase midt i en ørken. En by og et multikulturelt samfund, som danner knudepunkt for handelsruter, karavaneveje og udveksling af både varer og kulturer mellem øst og vest. Byen er det antikke Palmyra – en oaseby beliggende i det nuværende Syrien.

Til Slow lader vi den nyåbnede særudstilling Vejen til Palmyra danne rammerne for en aften med omvisninger, værkfordybelser, talks og musik, som belyser oasen fra forskellige vinkler.

Oplev bl.a. museumsinspektør Anne Marie Nielsen fortælle om tankerne bag udstillingen Vejen til Palmyra. Senere sætter kunsthistoriker Mathias Danbolt oasen i et mere kritisk perspektiv, når han taler om, hvordan kunsten ikke altid har været en oase for frihed, men en aktiv medspiller i koloniale projekter. Geolog Minik Rosing fortæller om planetens geokemiske udvikling med fokus på, hvordan de klimatiske omstændigheder generelt er vitale for det liv, der leves i forskellige egne på kloden – særligt i oaser.

Kom også tæt på fortællingen om den ægyptiske ørkengud, Seth.

Vi begynder aftenen med Goldschmidts Musikakademis Stjernekor, der består af børn i alderen 10-17 år. Koret ledes af Fatma Zidan og sammen med bl.a. oboist og stifter af Middle East Peace Orchestra, Henrik Goldschmidt, fylder de Vinterhaven med smukke arabiske og jødiske sange.

Du kan spise aftensmad i vores café, Picnic, der ligger ved Vinterhaven – Glyptotekets egen oase. Pris: 120 kr.

Husk at booke bord her

Entré
Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Køb et årskort, undgå kø og få fri adgang til Slow og Glyptotekets andre arrangementer.

Billetter købes i billetsalget på dagen. Kom i god tid, da køen kan være lang.

slow oase

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.