Slow. En aften om oprør

/ 06. februar 2020
kl. 16 - 21

Oprør er afmagt og magt forenet. Oprør er en modstand mod normer og autoriteter. Oprør tager mange former og har til alle tider været med til at ændre samfundsstrukturer. Oprør finder sted i ord, i musik, i billeder og i handlinger – og det finder sted på Glyptoteket 6. februar.

Vær med til en oprørsk aften, hvor vi kaster lys over historiske begivenheder såsom det legendariske slaveoprør ført an af Spartacus. Lyt til Beethovens legendariske Kreutzer-sonate Op.47 No.9 for violin og klaver, som er kendetegnet af en for sin tid meget oprørsk ånd. Oplev den europæisk-britiske samtidskunstner Tacita Deans filmværk Antigone, der deler navn med Sofokles’ tragedieheltinde Antigone, der talte magten imod med døden som konsekvens. Deltag i en aktivismeworkshop, hvor du selv vælger din kamp og får hjælp til at stable et aktivistisk oprør på benene.

Som led i Copenhagen Light Festival står Glyptotekets facade i flammer med en lysinstallation udviklet af den internationalt anerkendte lysdesigner Jesper Kongshaug og en gruppe studerende fra uddannelsesinstitutionen NEXT.

Musikere, kunstnere og talere offentliggøres snarligst.

ENTRÉ
Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Køb et årskort, undgå kø og få fri adgang til Slow og Glyptotekets andre arrangementer.
Billetter købes i billetsalget på dagen eller på ovenstående link.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre eller bruges på en anden dag.

Husk, at du kan spise aftensmad i Picnic.
OBS: Da der er begrænset antal kuverter, er det nødvendigt at reservere bord for at sikre sig et måltid. Book bord her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.