Sommerkoncerter: Ud- og indadvendte stemmer

/ 30. august 2020
kl. 12 - 13

Lyt med, når Nordic String Quartet spiller to strygekvartetter, der står i skarp kontrast til hinanden: I Beethovens strygekvartet op 18, nr. 2, også kaldet “Komplimentkvartetten”, er der dømt lethed, lys og ubekymret graciøs leg. Mens Sibelius’ kvartet Voces Intimae (Indre/ Indadvendte stemmer), som titlen indikerer, markerer værkets indadvendte grundkerne og indre drama, der dog også byder på smukke nordiske melodier og stemninger. Nordic String Quartet er vinder af P2 Prisen ”Årets album, ny klassisk” i 2020 og har optrådt på en række scener og musikfestivaler både i og udenfor Skandinavien.

Musikere
Heiðrun Petersen, violin
Mads Haugsted Hansen, violin
Daniel Eklund, viola
Lea Emilie Brøndal, cello

Pris
Almindelig billet: 150 kr. + gebyr
Årskortholdere: 110 kr. + gebyr
Under 27 år/studerende med gyldigt studiekort: 110 kr. + gebyr
Under 18 år: gratis

For at overholde gældende retningslinjer, er der begrænset antal billetter.
Vil du sikre dig en plads, skal du købe billet online her.
Det er kun muligt at købe billet i museumsbutikken på dagen, hvis der ikke er udsolgt.
Pris i butikken er hhv. 170 kr. for voksne og 130 kr. for årskortholdere, for unge under 27 år og studerende med gyldigt studiekort.

Billet til sommerkoncerten giver fri adgang til hele Glyptoteket på koncertdagen.
Pladserne er unummererede, og salen åbnes kl. 11.30.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Tak for støtte til
Solistforeningen af 1921
Dansk Solistforbund
Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Københavns Musikudvalg

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger og har indført en række tiltag, der gør et besøg på Glyptoteket til en tryg og forsvarlig oplevelse. Læs mere her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.